Forside | Specialrabat | Vilkår | Søgning | Kontakt
Varekurv

0 vare(r) på min bestillingsliste 
I alt 0,00 DKK
 
 PIEPS freeride - 1 antenne digital lavine bibber
Varenavn: PIEPS freeride - 1 antenne digital lavine bibber

Nu er hverken størrelsen eller prisen undskyldningen for ikke at have en bipper med på offpisten!

Her får du en meget driftssikker digital 1-antenne bipper fra Pieps, der er enkel og virkelig nem at bruge. At bipperen kun har 1 antenne, gør den selvfølgelig væsentlig billigere, men også lidt langsommere at søge med. Størrelsen svarer til en moderne mobiltelefon, vægten kun 110 gram med batteri.

Bemærk en fast lav pris - ingen yderligere specialrabat fratrækkes.

PIEPS Freeride er udstyret med en enkelt antenne, der har en elliptisk rækkevidde på op til 40 meter. Den opererer på den internationale normfrekvens - 457 kHz.

PIEPS Freeride har optimale arbejdsbetingelser i temperaturområdet mellem -20°C og +45°C, og energiforsyningen hentes hos et enkelt 1,5 V AA-batteri, hvilket giver minimum 200 timers sendetid.

PIEPS Freeride er ganske enkel og meget nem at arbejde med. Et vrid på knappen nederst på bipperen for at aktivere den til sendestatus er alt, hvad der skal til. Blot tre tryk på den store sideknap for at ændre fra sende- til modtagerstatus, og skal der ændres fra modtager- til sendestatus, holdes samme knap blot inde i 3 sekunder.

Det digitale display er hurtigt og let at aflæse, både hvad angår batteriniveauet i procent, afstand til og retning mod (vises som dynamisk flux linie) den nødstedte og muligheden for at lokalisere flere begravede. Sidstnævnte foregår på den måde, at alle signaler modtages samtidigt og displayet udviser, at der er flere begravede i området. Kun det stærkeste signal vises på displayet, og når den første nødstedte så er lokaliseret, fortsættes hurtigt til næste.

Disse faktorer, kombineret med den gunstige pris, den lave vægt og den yderst beskedne størrelse, gør, at PIEPS Freeride naturligt nok tiltrækker alle de, der primært bruger deres bipper som sender og ikke som et hardcore redningsværktøj.

Østrigske PIEPS leverer Freeride med udførlig brugervejledning og et godt bæresystem, der sidder rigtig godt, så bipperen ikke rutsjer frem og tilbage mellem ryggen og maven!
Pris ved 1Stk (Før 1.300,00)1.149,00 DKK

Antal
   Køb

  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Liestmanns.dk - tlf. 2813-9060 - kontakt@liestmanns.dk - CVR 30126653 - Kroghsgade 18 - 8000 Århus